Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores hus

Vores hus
Eventyrhusets vuggestueafdeling:

  • Girafferne: 0-2 år
  • Englebasserne: 0-2 år


Eventyrhusets børnehaveafdeling:

  • Spirerne: 3-4 år
  • Krudtuglerne: 3-4 år
  • Rødderne: 5-6 år


Eventyrhuset er opdelt i vuggestue og børnehave hver for sig med egen legeplads. Vi har gode legemuligheder med en stor legeplads og et tilhørende grønt område. På det grønne område har vi en lang mooncarbane, hvor der kan køres ræs eller holdes hvil i pitstoppen.
Midt i det hele har vi en fantastisk udsigtsbakke, hvor vi kan skue ud over fjorden og Møllebakken – ja, faktisk kan mange af børnene se helt til verdens ende! (Sådan føles det i hvert fald, når man ikke er så stor endnu). Vi har en svinggynge, der både kan fungere som den vildeste vikingbåd i storm vejr til den dejligste vugge, mens børnene kigger på skyformationerne på himlen – alt efter fantasi og for både den vilde og den stille. 

Eventyrhuset skilt


Derudover har vi en kæmpe sandkasse med scene og en bålplads til hyggelige stunder, og 2021 kom der klatretårne til både store og små. 

Vi etablerer også et ”Observatorium” på det grønne område fyldt med redskaber til fordybelse og eksperimenter i naturen og på legepladsen.
Begge vores legepladser indeholder redskaber beregnet for aldersniveau, der kan styrke børnenes forskellige motoriske færdigheder og derudover er vi tilknyttet "Bevægelseshuset Spiralen" én gang om ugen, hvor der kan trænes motorik og bevægelsesglæde – og en lille boksetur i den store boksering.

Indenfor i Eventyrhuset har vi fokus på de mere stille aktiviteter, hvor børnene kan udtrykke sig med farver, maling, konstruktionslegetøj, rollelege, bøger, biler og dukker. Der skal være tid til leg og venskaber, men også til at lære om fællesskab, krav og livets ”Nej´er” fra de andre børn. Hver stue tager udgangspunkt i deres egen aldersgruppe af børn, når der planlægges aktiviteter for børnene.

Grønt område i Eventyrhuset  Grønt område i Eventyrhuset
Legeområde i Eventyrhuset  Børn cykler på legeområdet i Eventyrhuset
Legehus og sandkasser  Børn maler på stor sten med vandmaling
Kreativ værksted indenfor  Kreative ophæng i gren indenfor
Kreativ værksted indenfor  Malerier i vinduet